Kost og nedtrapning

Jeg ved, at overskuddet ikke er stort i denne tid, men mad er en enormt vigtig ting, især så snart du bliver clean, og også hele ugen før din første cleandag.
Et glas tomatjuice er rigt på betakarotin, et plantestof, der holder dine T-celler (dræberceller i dit immunforsvar) i god form. De gør dig i stand til bedre at bekæmpe bakterier og virus, og gør dig mere modstandsdygtig over for infektioner. Tomater rummer også panthotensyre (et B-vitamin), der modvirker træthed og hovedpine. Tomater er én af de bedste kilder til stoffet lycopen, der menes at kunne forebygge forskellige kræftformer.
Brød eller kornprodukter indeholder masser af kulhydrater, der giver brændstof til hjerne og muskler. Det er med til at holde hjernen skarp, humøret oppe og beskytte dig mod den hektiske dagligdag. Derfor bør dagen begynde med en skålfuld All Bran-flakes eller mysli med en skiveskåret banan og mælk.
Rugbrød med kvark – rugbrød er lang tid om at blive fordøjet, og det forsyner langsomt og jævnt kroppen med kulhydrater. Det stabiliserer dit blodsukkerniveau. Hvis blodsukkerniveauet svinger, føler du dig træt, dit humør svinger, og din koncentrationsevne svigter. Kvark indeholder aminosyren tyrosin, der bliver brugt af kroppen til at producere dopamin, der går ind i nerverne og forhindrer, at de overaktiveres. Dopaminen sørger for at holde dig på dupperne, gør dig mere optimistisk og i stand til at tackle presset.

Appelsinjuice giver ikke kun kroppen C-vitamin, men forsyner den også med væske. Væskemangel kan forstyrre dine præstations- og koncentrationsevner. Derudover forsyner appelsinjuicen dig også med kalium, et mineral, der normaliserer dit hjerteslag og din nervefunktion.
Savojkåls-risotto med laks. Risottoen her virker beroligende. Savojkålen skal ikke koges, men dampes over det kogende vand. Så beholder den de store mængder af C-vitamin og kalium, der afslapper dine blodkar og modvirker stress og hovedpine. Laks er en god kilde til omega-3-fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan producere. De omdannes til positivt virkende prostaglandiner, der hjælper med optagelse af serotonin i hjernen. De undertrykker også det negativt virkende prostaglandiner, der kan skabe depressioner.
Spis fisk og grønt til din frokost. Æbler og pærer indeholder pektin, et letopløseligt stof, der ligesom kulhydraterne holder dit blodsukker stabilt og sørger for, at du ikke får sultanfald på grund af sukkermangel.
Vand hjælper dig med at holde dig fra kaffen, da det slukker din tørst. Desuden er store mængder koffein dårligt for maven. I løbet af en dag skal du nå at drikke ca. to liter vand.

Yoghurt øger koncentrationen af tryptophan og tyrosin i blodet. Begge dele er med til at fortrænge træthed og øger koncentrationsevnen. Dermed er du godt rustet til eftermiddagens udfordringer. Yoghurt beroliger desuden din tarmflora, så du ikke får diarré, og indeholder også store mængder kalk, der spiller en afgørende rolle for en lang række livsvigtige processer, blandt andet blodets “flow” til hjernen og overførsel af nerveimpulser til musklerne.
Frugt er den bedste snack, du kan få. Nye undersøgelser viser, at du skal spise ca. 600 gram frugt om dagen; det er bl.a. med til at forebygge kræft. En frugtsnack giver også ny energi på grund af det høje kulhydratindhold. Herudover er frugt rigt på vandopløselige vitaminer, der styrker dit svækkede immunforsvar og beskytter dig mod sygdom. Vitaminerne, især B-vitaminerne, har desuden stor betydning for hjerneaktiviteten. De hjælper dig til at arbejde koncentreret og hurtigt, samtidig med at de giver dig overskud til at håndtere flere forskellige ting på én gang.
De fleste former for salat har en beroligende virkning på kroppens nerveimpulser (virker afslappende). Videnskabsmænd har fundet en række beroligende stoffer i salatens stokke, bl.a. små mængder morfin. Det hjælper, når du har haft en trættende dag. Generelt skal du undgå at spise for meget mad, der aktiverer stoffet dopamin om aftenen (rødt kød, fisk og fjerkræ). Spis hellere nogle grønsager, der indeholder fytokemikalier (plantestoffer), der kan styrke din krops immunforsvar. Fytostoffer findes i frugt, grønt, te og rødvin.

Sojakerner giver en række forskellige B-vitaminer, blandt andet folinsyre og B6-vitamin, der styrker dine hårdt prøvede nerver, mens du sover, og B-vitaminer er med til at genoprette kroppens energiniveau. Supplér med tomater, agurk og andre ting, du godt kan lide i salaten.
Ciabatta er lyst italiensk brød med hvedekerner, der indeholder en række komplekse kulhydrater, som, især i forbindelse med regelmæssig konditionstræning, hjælper med til at dæmpe stressen. Du kan godt spise kød til, men husk, at det skal være magert, f.eks. kylling.
Ananas-appelsin-kiwi-salat – frugtsalat indeholder mange C-vitaminer, især når det gælder citrus- og kiwifrugter, som får dit immunsystem til at køre. Når en stresset dag er ved at være slut, er du som regel drænet for energi, og din psyke påvirker både hormoner og immunsystem negativt. Dine forsvarssystemer har med andre ord store problemer med at afvise vira og infektioner, som C-vitaminerne modvirker. Ananas giver ikke blot mange vitaminer, men også bromelain, der hjælper på blodomløbet, og som også sænker blodtrykket.
Kamillete indeholder æteriske olier, der virker afslappende, beroliger et overgearet nervesystem og mildner angstanfald og søvnproblemer.

Skrevet af : Martin Fritzen

Martin Fritzen

I mere end 13 år var jeg afhængig af alkohol & stoffer. Jeg mistede alt, var ved at dø flere gange. Det tog mig 4 år at blive stoffri.

I dag er jeg ansvarlig for esport hos Dansk Firmaidrætsforbund og holder foredrag om min vej ud af misbruget.

Martin Fritzen foredrag om misbrug

Clara, elevrådsformand, Nørresundby Gymnasium

…”Fra elevrådets side er vi ovenud imponerede over dit foredrag. Det var personligt og ærligt. Du var i stand til at lægge kortene på ordet og fortælle konsekvenserne af dit stofmisbrug uden at skjule noget. Derfor vil vi sige stort tak for du ville komme. Jeg har også været ude at snakke med de andre i elever på skolen og også de var meget tilfredse med dit foredrag. Særligt nævnes din ærlighed og måde at fremføre foredraget på i et normalt “nede på jorden” tonelege. Eleverne følte sig “trygge” ved dig da du virkede 100 % sandfærdig”

Foredrag om alkohol, pille & stofmisbrug

Fra Narkoman til Rollemodel – Sådan overvandt jeg 13 års stofmisbrug

Fra 1995-2009 var jeg dybt afhængig af rusmidler. Da misbruget var på sit højeste, indtog jeg hver dag en giftig blanding af 40-60 piller, hash, alkohol, amfetamin og kokain. Jeg var så langt ude, at jeg – uden skrupler – løj over for og stjal fra min familie. Jeg stjal fra min arbejdsplads og blev fyret. Jeg blev anholdt, jeg mistede alt og var ved at dø flere gange.

Ny, opdateret version af bogen udgivet i 2021

Fra narkoman til rollemodel

Få en gratis smagsprøve på bogen

Fra 1995-2009 var jeg dybt afhængig af rusmidler. Da misbruget var på sit højeste, indtog jeg hver dag en giftig blanding af 40-60 piller, hash, alkohol, amfetamin og kokain. Jeg var så langt ude, at jeg – uden skrupler – løj over for og stjal fra min familie. Jeg stjal fra min arbejdsplads og blev fyret. Jeg blev anholdt, jeg mistede alt og var ved at dø flere gange. Læs og oplev min levende fortælling, hvor jeg afslører, hvordan en simpel hovedpine startede mit misbrug og hvordan jeg brugte fire forsøg og flere år på at kæmpe mig tilbage til livet.

[mc4wp_form id="2837"]

DBC lektørudtalelse juni 2021: “En åbenhjertig og ærlig beretning om et liv på total deroute og om omsider at finde styrke og hjælp til at overvinde afhængigheden.”